[Nye medlemmer supplerer de større venues og hoteller] | [Alt om Kongres]

Nye medlemmer supplerer de større venues og hoteller

Meetingplace har fået flere spisesteder og beværtninger med i netværket. Senest har Nørrebro Bryghus og Nord Gruppen meldt sig ind. Begge tilbyder lokale oplevelser i intime rammer, som fungerer som et fint supplement til de større venues og hoteller.
Onsdag, december 7, 2016

Mødedeltagere er hyppige gæster på byens restauranter og barer. Nørrebro Bryghus og Nord Gruppen - der ud over mad og drikke tilbyder skræddersyede events samt lokaler til receptioner og møder - ønsker at tiltrække flere mødegæster og er for nylig blevet medlemmer af Meetingplace.

”Vi har valgt at være medlem af Meetingplace for at skabe et godt netværk og en god synergieffekt. Endvidere har vi god erfaring med både udenlandske og danske gæster. Desuden kan vi tilbyde øl og madoplevelser, som ikke andre medlemmer kan,” siger Lene Weng, Event- og Bookingkoordinator, Nørrebro Bryghus, et lokalt bryggeri med mad- og øloplevelser i Ryesgade, og fortsætter:

”Vi ser frem til et samarbejde med andre medlemmer, hvor gæster er flere dage i København og skal opleve forskellige sider af byen.”

Også Nord Gruppen, der driver restauranter, barer og en natklub i København, ser frem til at samarbejde med de andre medlemmer i netværket med afsæt i produkter og oplevelser, der supplerer det, som de store venues har. Bo Fledelius, Marketing Manger i Nord Gruppen siger:

”Vi tilbyder en anden service end det typiske medlem af Meetingplace – og derfor er det oplagt at vi kan samarbejde med de andre i Meetingplace om at give vores fælles gæster en total-oplevelse. Nord Gruppen’s forretninger er et godt supplement til de gæster som eksempelvis har nydt en god middag på et af de store venues, men gerne vil ud og feste et mere lokalt sted bagefter. Det giver gæster en mulighed for ’rigtigt’ at opleve København sammen med københavnerne. Vi har et godt fundament i København og omegn, men har kun haft fokus på udlandet i mindre grad. Vores medlemskab i Meeting Place skal være med til at kickstarte vores øgede fokus på alle de mennesker, som besøger København fra udlandet.”

Om Nørrbro Bryghus
Nørrebro Bryghus har plads til 125 personer ved en reception, 170 personer til spisning og 55 personer til møde i eget lokale. Øl og årstider er omdrejningspunktet for køkkenet med inspiration fra det nordiske køkken. Menuen tilpasses de mange smagsoplevelser i øl, malt, humle og krydderier. Køkkenet eksperimenterer og udvikler den danske gastronomi og menukortet skifter fire gange om året.

Om Nord Gruppen
Nord Gruppen driver ni forskellige forretninger i København: Cock’s & Cows restauranterne, natklubben Panama Club samt barerne Le Bambole, Francis Pony, The Bird & The Churchkey og FUGU. Fokus er på høj kvalitet, gode priser hvor der tilbydes bl.a. burgere og cocktails.

Læs mere om Nørrebro Bryghus og Nord Gruppen i vores Meetingplanner guide.

Del denne side